Just hvad er en APOSTEL?"

Kapitel 8

Endetidens Apostel

I de foregående kapitler har vi set den absolutte nødvendighed i, at Guds Sande Kirke udtrykkeligt forbliver underkastet den specielle apostel Gud sender dem – den der først oplyste dem om Sandheden i Guds Ord. Vi har også set hvordan Gud forlanger af sit folk, at de husker den Sandhed deres apostel lærte dem og at de forbliver underkastet den åndelige arv han efterlod dem, også efter en sådan apostels død. Overholdelse af dette beskytter imod falske lærere.

Profetier om de sidste tider indikerer, at en meget speciel apostel vil blive "sendt" af Gud. Denne person er bestemt til at genoprette "alt" (Matt 17:11). Hvad end "alt" kan betyde, må det bestemt inkludere alle de åndelige fundamenter som Guds folk vil have brug for netop på dette afgørende tidspunkt. Men skrifterne indikere også, at omfanget af falske lærere da vil stige ud over alle proportioner, eftersom Satan ved, at hans tid er ved at være ovre (Matt 24:24). Efterhånden som vi nærmer os ende-tiden er det yderst vigtigt, at vi værdsætter og forstår denne apostels rolle. Det vil hjælpe hver eneste af os, til at kunne genkende disse falske lærere når vi møder dem.

Elias Skal Komme:

Kristus beskriver Johannes Døber som forgænger for én der var forudsagt skulle blive "sendt" lige før Hans Genkomst. Kristus påpeger dette da han siger: "Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommen" (Matt 17:11). Sætningerne her viser to forskellige opfyldelser. Ud over at være blevet "sendt" (ordet apostel betyder sendt), beskriver Kristus også Johannes Døbers rolle som "endog mere end en profet" (Matt 11:9). Det fremgår derfor, at den der opfylder en fremtidig rolle, vil få et lignende embede, og det eneste embede der er større end en profet er apostelens (1. Kor 12:28).

Denne apostels primære opgave er at forberede den af Gud udvalgte gruppe mennesker som skal udgøre det levende Tempel, hvortil Kristus vil genkomme som Konge over konger (Mal 3:1). Dette indebærer at lære dem den specifikke åbenbaring Gud restaurerer – og oplyse dem med Sandhed for første gang. Hvis sådant et folk ikke findes, da siger Gud, at han vil tilintetgøre landet (Mal 4:6). Det er imidlertid helt tydeligt, at en udvalgt gruppe vil eksistere, for Mattæus fortæller os: "for de udvalgtes skyld, skal disse dage afkortes" (Matt 24:22). Denne kendsgerning, at det er forudsagt, at "de udvalgte" vil eksistere, viser, at denne apostel allerede har været her på jorden inden denne tid – og at han har restaureret alt det Gud har specificeret.

I omtalen af dette individ, læg mærke til at han er alene – ligesom Johannes Døber. Der er ikke noget der tyder på, at han har forbindelse til nogen anden som f. eks. til et af de to vidner vi finder omtalt i Åbenbaringen 11. Profetien handler heller ikke om en kollektiv kirkegruppe. Gud siger: "Se, jeg sender min engel (ental – ikke flertal)" (Mal 3:1), og "han (ental) er den, om hvem der er talt ved profeten Esajas, som siger, der er en røst af en (ental), som råber i ørkenen" (Matt 3:3). Det vi leder efter, er en person som forbereder Guds folk lige før denne æra (ende-tiden) er forbi. Profetierne er krystalklare.

Observer Tid Korrekt:

For at forstå sådanne profetier, er det vigtigt at vi forstår, hvordan Gud ser på tid for selv at kunne anvende samme betragtninger. Peter siger at for Gud er "én dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som én dag" (2. Pet 3:8). I samme sektion får vi også at vide, "at i de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet (lovet)" (2. Pet 3:3-4). Princippet, tusind år for en dag, synes at være en modgift Gud giver os til at modstå denne sarkasme.

Den tidlige Kirke forstod dette princip. Bemærk det Edward Gibbon skriver i The History of the Decline and Fall of the Roman Empire, Vol II: "Oldtidens populære doktrin om tusindårsriget var tæt knyttet til Kristi Genkomst. Som Skaberværket var blevet fuldført på seks dage, sådan var deres tid, i deres nuværende tilstand … bestemt til at være seks tusind år … efterfulgt af en glædesfyldt tusind års Sabbat" (Side 100 – 101).

Når vi bedømmer historien med menneskets tomstok – og sammenligner 6ooo år med en arbejdsuge – får vi et overraskende billed: De fleste vigtige ting synes at finde sted i fredagens dagslys – det tidsrum der svarer til forberedelsesdagen til Tusindårs Sabbaten. Lad os undersøge tre områder der direkte har forbindelse til apostelen i ende-tiden:

Tidlig den "Fredag Morgen": I 1525 oversatte William Tyndale Biblen til engelsk. Samtidig blev det muligt at udbrede hans oversættelse til et stort publikum gennem den nyopfundne bogtrykker kunst. Folk fik dermed en uhørt adgang til Guds Ord. Tyndale skal dengang have udtalte til en bekendt, der var præst: "Hvis Gud vil bevare mit liv, vil enhver plovdreng inden længe være i stand til at kende skrifterne bedre end du!" Denne universelle adgang til Biblen var afgørende, for at ende-tidens apostel kunne udføre sit arbejde effektivt. Mange af Tyndale's skrifter findes den dag i dag i King James Biblen.

Omkring "middag" denne "Fredag": I 1815, begyndte den industrielle revulotion. Dette var også en afgørende begivenhed. Daniel forudsagde at, "mange skal granske i bogen i endens tid, og kundskaben skal blive stor" (Dan 12:4). I moderne sprog er disse kvaliteter "kommunikation og videnskab." Disse to ord definerer faktisk vor verden i dag, men deres rødder går tilbage til den industrielle revolution.

Imellem kl. 14 og 15 denne "Fredag": Fra omkring år 1900 -- begyndte de to egenskaber -- kommunikation og videnskab -- bogstavelig talt at eksplodere i vor verden. Telefonen, den trådløse, fly, masseproduktion af biler, opfindelse af papirpulp, kommerciel elektricitet, teorien om atomet – alt dette startede på dette tidspunkt. Selve "ende-tiden" begyndte faktisk omkring år 1900!

Daniel fik besked om at "sætte lukke for ordene og segl for bogen til endens tid! Mange skal granske i den og kundskaben skal blive stor" (Dan 12:4). Denne tid – der begyndte omkring året 1900 – er tidspunktet vi kan forvente, at Daniels ord vil blive åbenbaret som forudsagt! Denne tid – et livsforløb der begynder omkring 1900 – er også tidspunktet for ende-tidens apostel, der er profeteret om!

Daniel was told, shut up the words, and seal the book, [even] to the time of the end: many shall run to and fro, and knowledge shall be increased” (Dan 12:4). This time – beginning around 1900 – is the time to begin looking for the words of Daniel to be revealed as predicted! This time – a lifetime beginning around 1900 – is the time in which we also need to look for the prophesied end-time apostle!

Uhørt Frafald:

Når Kristus forudsiger at "Elias skal komme og genoprette alt" (Matt 17:10) er det faktisk en ny profeti han giver os. Denne genoprettelse af Sandheden er især vigtig, fordi den også lægger grundarbejdet for to andre vitale profetier, der vil finde sted. De er begge knyttet til den åbenbarede Sandhed som ende-tidens apostel er bestemt til at genoprette:

I 2. Tessalonika forudsiges et stort frafald – frafald fra Guds Sandhed – det skal finde sted lige før enden: "Lad ingen vildlede jer på nogen måde. Først må jo frafaldet (gr. apostasia) komme" (2. Tess 2:3). Dette frafald kan ikke henvise til det der fandt sted i den Katolske Kirkes spæde begyndelse i det første århundrede, eftersom det frafald vi her taler om er knyttet specifikt til ende-tiden (vers 1), og ikke til en hændelse for 2000 år siden. Paulus siger at det vil blive et af to afgørende tegn på, at hele menneskets æra er nær sin afslutning. Før frafaldet sker, siger han, "lad jer ikke straks bringe fra besindelsen eller skræmme … som om Herrens dag var lige forestående" (vers 2). Dette må være et stort bortfald fra Sandheden – helt forskellig fra noget der tidligere er set – der vil finde sted lige før Kristi Genkomst.

For at frafaldet kan finde sted, må Sandheden først have været genindført. Kun da kan et frafald fra denne Sandhed finde sted. Således skal apostelen der er profeteret om – og som skal genindføre alt i ende-tiden – da komme før dette enestående sidste frafald.

Når vi begynder at forstå omfanget af dette frafald, står det også klart, at frafaldet vil finde sted efter at ende-tidens apostel er død. En uhørt stor del af den Kirke, som apostelen havde grundlagt, afviser nu fuldstændigt Guds Vej. Det er denne skala uden fortilfælde – og måske også hastigheden – der viser, at han, der genindførte denne Sandhed, ikke mere er der til at beskytte Kirken.

Filadelfia og Laodikea

Ud over det ovenfor beskrevne frafald finder vi også et andet problem indenfor det, der er tilbage af Guds Kirke i de sidste dage. Dette problem er antydet, når vi undersøger to af Kirkerne, der er beskrevet i de første få kapitler af Åbenbaringens Bog.

Det fremgår tydeligt, at de Syv Kirker i Åbenbaringens Bog repræsenterer syv efter hinanden følgende æraer i den Sande Kirke, for apostelen Johannes fik følgende besked: "Du skal ikke gemme denne bogs profetiske ord under segl, thi tiden er nær" (Åbenb 22:10; 1:3). Åbenbaringens Bog fokuserer på ende-tiden og "Herrens Dag" (Åbenb 1:10). Kun ved at forstå disse Kirker som efter hinanden følgende æraer, kan omtalte forbud mod at forsegle bogen, give mening. Kun ud fra denne opfattelse kan den første æra (Efesus) indeholde speciel information for folk i Johannes' dage – og gøre sætningen "thi tiden er nær" korrekt.

Når vi ser på disse efter hinanden følgende æraer træder to ende-tids kirker frem i billedet: Filadelfia og Laodikea. Indenfor disse to grupper kan vi også se tegn på en sidste-dages apostel.

Det står ganske klart at Filadelfia vil eksistere lige indtil og under afslutningen på denne æra, eftersom Kristus ikke alene siger til dem "Jeg kommer snart" (Åbenb 3:11), men også taler om den umiddelbart forestående"prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderige for at prøve dem der bor på jorden" (Åbenb 3:10). Denne æra må derfor være sideløbende med Guds ende-tids apostel, til hvem Gud løbende åbenbarer Sin Sandhed i samme tidsrum. De får tilligemed at vide, at de skal "holde fast ved det de har" (Åbenb 3:11). Det fremgår derfor, at "det de har" må de oprindeligt have modtaget fra den person, om hvem det var forudsagt, at han skulle "genoprette alt" (Matt 17:11).

Laodikæisk Blindhed og Siloams Vand:

Laodikea Kirken beskrives som "fattig og blind og nøgen" og bør derfor købe "øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se" (Åbenb 3:17, 18). Sammenholdes denne passage med læresætningen om manden, der var født blind i Johannes kapitel 9, tillader det os at forstå, ikke alene det Laodikea skal gøre, men også hvordan Laodikea og æraen før dem (Filadelfia) hænger sammen.

Filadelfia fik bud om at "holde fast ved det de har" (Åbenb 3:11), det er den samme modgift Laodikea behøver. Betydningen af ordet Laodikea (er: "folket dømmer og beslutter"), og advarslen til Filadelfia om "at ingen skal tage din sejrskrans" (Åbenb 3:22), er en stærk indikator for, at problemet og løsningen er fælles for dem begge. Forskellen er, at Filadelfia frivilligt anvender løsningen medens Laodikea ikke lader sig anfægte.

Det ser ud som om Laodikea folkene havde vendt sig bort fra det rene spirituelle vand, som Gud tidligere, ved deres omvendelse, havde afvasket deres blindhed med. Denne øjensalve er indeholdt i betydningen af ordet "Siloam" nævnt i Johannes kapitel 9 – oplysningen de oprindeligt havde modtaget via "apostelen," eller den Gud "sendte" med Sin åbenbarede Sandhed til både Filadelfia og Laodikea. Det tyder på at Laodikea indfører menneskers (heb: adama) lære, hvis blinde ideer af ler kun stammer fra denne jord (heb: adama). Kun ved at vende tilbage til "Siloam (som betyder sendt – eller apostel) Dammen" – til et Sandt åndeligt fundament "sendt" af Gud (ikke af mennesker) – kan folkene i Laodikea fjerne deres åndelige blindhed.

Denne analyse forstærkes af lignelsen om de ti brudejomfruer i Mattæus 25. Den manglende ingrediens var olien – som er symbol på Guds Hellige Ånd og på Sandheden fra denne Ånd. Som vi har set, giver Gud Sin Sandhed på det fundamentale niveau igennem apostle der benytter åndelig nåde og gaver. I de sidste tider er det individet – apostelen -- som Gud profeterede om, der skal forberede et folk til Kristi genkomst.

Kun To Alternativer – Med Konsekvenser:

Kun to alternativer er mulige: Enten er Guds ende-tids apostel kommet, eller han er ikke kommet. Som vi skal se, hvis vi vælger at tro, at han ikke er kommet, får det dybtgående konsekvenser for Guds folk i vore dage. Når vi virkelig forstår den profeterede scene, får disse konsekvenser det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Den logiske slutning er da: Hvis Herbert W. Armstrong ikke var den ende-tids apostel (som han selv hævdede at være) da Guds Kirke se sig om efter en anden. Dette individ skal da dukke op – som det er profeteret – eller Gud bliver gjort til en løgner! Men hvilke konsekvenser får det at afvise, at Hr. Armstrong opfyldte denne rolle? Hvad sker der hvis vi venter på en anden Ende-Tids Elias i stedet for? Hvis vi bestemmer os for denne retning – og det så viser sig, at vi tog fejl – hvad er da konsekvenserne?

De fleste der ikke anerkender at Hr. Armstrong var Elias, har givet udtryk for at, "at komme i Elias' ånd og kraft" ville skulle indebære store mirakuløse evner, ligesom det blev givet oldtidens Elias og de to vidner. Denne holdning er virkelig farlig, for som vi får fortalt, "Thi falske Messias'er og falske profeter skal fremstå og gøre store tegn og undere for, om det er muligt, at føre endog de udvalgte vild" (Matt 24:24). Bemærk ordene "om det var muligt" er ikke i originalen. Det ovenstående vers som det forekommer i originalen betyder, at den virkelige hensigt med de sataniske tegn og undere specielt har til hensigt at forføre de udvalgte!

Jesus havde netop sagt: "for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes. Hvis nogen da siger til jer: Se her er Kristus, eller der! Så skal I ikke tro det" (Matt 24:22-23). Gud advarer os! Han advarer os imod at følge dem der insisterer på at vente en anden Elias, der vil udføre mirakler. Noget tyder på, at Satan snart vil give disse folk det de venter på!

Kræves der Mirakler?

For rigtig at forstå hvad ende-tidens Elias vil gøre, tillader Gud os indsigt i de skriftsteder der beskriver hvordan den første “Elias,” længe før Kristi første komme, opfyldte sin rolle. Dette viser om der kræves spektakulære mirakler eller ej.

Vi får at vide, at "Johannes gjorde ganske vist intet tegn (mirakel)" i (Johs.10:41), og alligevel opfyldte han rollen som Elias, njagtig som engelen havde sagt til hans far Zakarias: "Selv skal han gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædrenes hjerter til børnene og de genstridige til retfærdiges sind, så han kan berede Herren et velskikket folk" (Luk 1:17).

Vi kan her se fra Johannes Døberen – som var forbilledet – at apostelen i ende-tiden ikke vil være Elias, men vil komme i "Elias' ånd og kraft." Han vil komme som en forkynder eller en der omvender folk – netop som Elias og Johannes Døber. Hans rolle vil være at berede Gud et folk, og lære dem omvendelse – at vende sig fra deres egen vej til Guds Vej. En sådan person vil også automatisk besidde en sand apostels egenskaber, for, som vi har set i de foregående kapitler, at oplyse folk og vende dem til Guds Vej er det der virkelig ligger en apostel på sinde.

Resumen:

Profetierne forudsiger tydeligt, at i ende-tiden vil der blive sendt en person, der skal forberede det åndelige Tempel som Kristus vil komme til. Fra Johannes Døber -- som var modbilledet -- får vi sætningen "i Elias' ånd og kraft," men det indebærer ikke spektakulære mirakler, men snarere den måde han oplyste og omvendte folk til Guds Vej.

Denne ende-tids apostel vil også være blevet fyldt med stor inspiration fra Gud for dermed at være i stand til at restaurere tidligere forståelse. I denne rolle vil han genetablere "alle ting" som Ende-tidens Kirke skal "holde fast ved" så ingen tager deres sejrskrans.

Fra det ovenstående udledes, at kun to scenarier er mulige: enten er ende-tidens apostel kommet, ellers vi i Kirken lede efter en anden. De der ikke accepterer Hr. Herbert Armstrong som denne person må derfor vente på en anden – eller Guds Ord er falsk. En sådan holdning er utolig farlig, eftersom profetierne indikerer, at Satan vil give sådanne mennesker alle de mirakler de forventer – men som løgnagtige tegn og undere, der er beregnet på at vildlede Guds udvalgte.